I første klitrække kun 50 meter fra det skønne Vesterhav på Bjerregårdsvej 478 ligger dette femstjernede sommerhus, der er bygget i 2021. Sommerhuset har med aktivitetsrum, spa, sauna, god udsigt og en fantastisk beliggenhed alt til en uforglemmelig ferie ved Vesterhavet. 6 personer kan nyde en lækker ferie i dette sommerhus ? og hunden er ligeledes velkommen.
Sommerhuset på Bjerregårdsvej 478 er den perfekte feriedestination for jer, der ønsker både at være aktive og slappe af under ferien. Skal der være gang i den, er det i sommerhusets aktivitetsrum, det sker. Her kan I bruge mange timer omkring billardbordet, når I skal finde feriens store billardmester.
Når det er tid til at slappe af, skal I bare finde vej til det ene af sommerhusets 2 badeværelser ? her er nemlig et lækkert wellnessområde med spa og sauna, hvor I kan være helt sikre på at få en god gang afslapning og komme helt ned i gear.
Køkken og stue er samlet i opholdsrummet ? sommerhusets hjerte, hvor I kan samles til mange gode feriestunder med fælles madlavning, hyggelige spil og sjove film. I kan også tænde op i brændeovnen, der giver dét ekstra til feriestemningen. Fra opholdsrummet har I en god udsigt over byen og Ringkøbing Fjord.
Sommerhuset har 3 soveværelser, der alle er indrettet med dobbeltsenge, hvor I kan få en god nats søvn, så I er veludhvilede til næste feriedag. En energivenlig varmepumpe sørger for, at der er behagelige temperaturer i sommerhuset. Desuden har huset også en lademulighed til elbiler.
På de varme og solrige dage kan I rykke ferien ud på den delvist overdækkede terrasse. Find havemøbler, liggestole og grillen frem og tilbring hele dagen udendørs. Til de mindste er der også en sandkasse, de kan lege i og få stor glæde af.
Fra terrassen kan I tydeligt høre lyden af brændingen ? Vesterhavet ligger nemlig kun 50 meter væk. Det kræver ikke mange skridt at nå hertil, hvilket er helt perfekt, når I trænger til en kølende dukkert på de varme feriedage. Også en gåtur ad de kilometerlange sandstrande er helt fantastisk og føles som terapi for sjælen.
I Bjerregård kan I købe ind hos den lokale købmand, der ligger 1,3 kilometer fra sommerhuset. Der er også legepladser, der helt sikkert vil falde i god jord hos børnene. Bjerregård er et område med masser af skøn natur, der skal opleves. Her kan I blandt andet tage en tur til Tipperne, hvor I kan opleve mange forskellige fuglearter.
I kan også slå et smut forbi den hyggelige fiskerby Hvide Sande. Her kan I købe ind, shoppe i skønne butikker og spise på hyggelige restauranter og cafeer. I på havnen er der altid er gang i den ? og måske I spotter en sæl i bassinet.
Lademuligheden for el bilen er en ladestander, medbring eget kabel.