Find dit sommerhus

Ophold:   
Flere søgemuligheder Færre søgemuligheder
huse passer på din søgning

Bjerregård

Bjerregård Nord er uden tvivl et af de mest populære områder. Det kommer sig med sikkerhed af den skønne uberørte natur, som omgiver dette feriehusområde på alle sider; fredede hedearealer, klitter og selvfølgelig den brede og uendeligt lange sandstrand ved Vesterhavet. Bjerregård Nord vinder desuden dit hjerte, fordi dine børn ikke kan undgå at møde nye legekammerater og fordi du kan tage hunden med ud på luftetur, når du henter friske bagerrundstykker og dagens avis ved den lille lokale købmandsforretning.


Find dit sommerhus

Viser 1-10 af 4516 huse
Ny søgning

Et ferieparadis for både store og små

Bjerregård Nord ligger mellem områderne Bjerregård Syd og Skodbjerge, og det er et af de mest besøgte feriehusområder på Vestkysten. Det er især populært blandt børnefamilier og par, der gerne vil nyde den smukke lange sandstrand og lidt kvalitetstid med hinanden. Her har du et stort udvalg af feriehuse, og da de ligger tættere på hinanden end i f.eks. Bjerregård Syd og Skodbjerge, er området mere livligt med legende børn på legepladserne og forældrene, der hygger sig på terrasserne – det er ægte feriestemning

Bjerregård Nord er især et afholdt feriested, da der er kort afstand til Vesterhavet og den skønne sandstrand, der strækker sig op ad den jyske vestkyst. Her tilbringer feriegæster utallige timer af deres ferier og nyder at gå lange ture langs vandet, flyve med drager, bygge sandslotte, lede efter rav eller bare sidde i sandet med en picnickurv og nyde solens stråler og den smukke udsigt over vandet.

Naturstien, der starter i Bjerregård, går igennem Hvide Sande og ender oppe i Søndervig, bliver flittigt brugt til cykel- løbe- og gåture, da den snor sig igennem det smukke varierede vestjyske landskab med hede og klitter, hvor du ikke bliver forstyrret af biler og trafikstøj. I stedet kan du være heldig at møde harer, ræve eller sågar rådyr på din vej.