I dette stilfuldt indrettede sommerhus kan du holde ferie midt i det smukke vestjyske klitlandskab tæt på badestranden ved Vesterhavet. Sommerhuset fremstår lyst og moderne indvendig efter en omfattende renovering i 2019. Der er brændeovn i den store stue, og her må du have to hunde med på ferien.
Når du ankommer til sommerhuset på Fladbjergvej 20 i Klegod, kommer du til et sommerhus, som ? set udefra ? ligner et klassisk sommerhus, men lad dig ikke snyde, for så snart du kommer indenfor, bliver du mødt af et hus med moderne indretning og elegante løsninger.
Der er et lækkert køkken med opvaskemaskine, og køkkenet ligger i åben forbindelse til stuen. I stueafdelingen er der en hyggelig brændeovn, en stor fladskærm og en lækker sofa, hvor du kan slappe af til en god film med ild i brændeovnen.
Der er plads til 6 personer i sommerhuset, og det er tilladt at have to hunde med på ferien.
Du har blot 600 meter til den lækre badestrand ved Vesterhavet, hvor du kan hoppe i bølgerne om sommeren og gå lange ture om vinteren.
Sommerhuset har en skøn beliggenhed i klitterne, og det ligger ugeneret på en stor naturgrund.
Der er terrasser på både øst- og vestsiden af sommerhuset, så du kan nyde solen både om morgenen og om aftenen.
Klegod ligger på den smalle tange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord og mellem den livlige badeby Søndervig og den hyggelige fiskeriby Hvide Sande.
Det er derfor helt op til dig selv, om ferien skal stå på afslapning eller masser af aktiviteter ? i Klegod har du begge muligheder. Du kan fx besøge Lyngvig Fyr eller den charmerende fjordhavn, Lyngvig Havn, som ligger ved Ringkøbing Fjord.
Der ligger en bager i Klegod, hvor du også kan leje cykler, og dine daglige indkøb kan du foretage i det store supermarked i Søndervig, som ligger fire kilometer fra sommerhuset på Fladbjergvej 20 i Klegod.