På en stor naturgrund i hedelandskabet og ugeneret for enden af en lukket vej, omgivet af grantræer og buskads, ligger dette stråtækte sommerhus. Her kan I holde en dejlig ferie med op til 8 personer (og 1 hund) i lyse og venlige omgivelser, der blandt andet er indrettet med spabad, sauna, brændeovn og varmepumpe. Det brusende Vesterhav ligger kun 400 meter væk!
Det stråtækte sommerhus i Blåvand er lyst og venligt indrettet, og det er nemt at se, at der er lagt vægt på, at I skal føle jer godt tilpas. Loftet er åbnet til kip, og de mange vinduer inviterer solens stråler indenfor og giver jer samtidig en flot udsigt til Blåvands unikke natur.
Sommerhusets hjerte er opholdsrummet, der forener køkken, spiseafdeling og stue. Her kan I samle hele familien til feriehygge, mens brændeovnen knitrer i baggrunden. Den energibesparende varmepumpe sørger for, at I har en behagelig temperatur hele året rundt.
Sommerhuset rummer god plads til 8 gæster, og sovepladserne fordeler sig på 4 soveværelser med god skabsplads, så I nemt og hurtigt kan få pakket alle jeres feriesager ud.
Feriehuset er udstyret med 2 badeværelser (begge med gulvvarme), så I slipper for lange køer til brusebadet om morgenen. Det største badeværelse gemmer desuden på et lækkert wellness-highlight ? her er der både spabad og sauna. Det andet badeværelse er indrettet med en praktisk vaskesøjle.
På Ingridsvej 32 kommer I til at bo midt i Blåvands lyngklædte hedelandskab. Den mere end 2.600 kvadratmeter store naturgrund er godt afskærmet af grantræer og buskads, så I på ugeneret vis kan nyde ferietiden på terrassen. Der er desuden både en afskærmet og overdækket del, som sikrer jer både ly og læ. Til glæde for børnene er der både et gyngestativ og en sandkasse på grunden.
Blåvands populære badestrand ligger kun få minutters gang fra sommerhuset. En spadseretur langs vandet i den friske havluft er ren balsam for sjælen og et sikkert hit blandt alle ? både store, små og firbenede familiemedlemmer.