På en stor naturgrund omgivet af høje grantræer står dette skønne feriehus til 4 personer. Sommerhuset er blevet renoveret i 2019, og den stilfulde indretning vil falde i enhver feriegæsts smag. På det ugenerede udeområde finder I både et vildmarksbad, en udendørs sauna, et shelter og en lukket hundegård. Her kommer I bestemt ikke til at mangle noget på ferien!
Det charmerende murstenshus på Lyngdraget 8 er en sand perle gemt blandt skovens træer. De nyrenoverede (2019) omgivelser kombinerer det stilfulde og moderne med den hyggelige og varme sommerhusstil og skaber en indbydende og afslappende atmosfære.
I dette sommerhus kommer samværet virkelig i fokus, og rammerne er sat for et hav af skønne stunder med familien. Køkkenalrummet og stuen er samlet i ét hyggeligt fællesrum, hvor I kan samles om madlavningen eller på sofaen, mens brændeovnen knitrer i baggrunden. Gennem de store vinduespartier har I udsyn til den smukke natur, I bor midt i.
Feriehuset er indrettet med et badeværelse med gulvvarme og gode praktiske faciliteter; både opvaskemaskine, vaskemaskine samt en hurtig og stabil internetforbindelse til fri afbenyttelse.
Den 2.000 kvadratmeter store naturgrund er et paradis for naturelskerne, og der er tilmed mulighed for at skovens ?lokale beboere?. De høje træer indrammer grunden og sørger for, at I helt ugeneret kan nyde de skønne solskinsdage, og der gemmer sig masser af små kroge rundt omkring, I sammen kan udforske ? blandt andet et shelter. Til hunden er der lavet en lukket hundegård.
Et af husets absolutte highlights er det luksuriøse vildmarksbad, der står klar til at give jer en ekstra wellnessoplevelse. Nyd et varmt bad, mens fuglene synger i trætoppene, eller som den perfekte afslutning på feriedagen med den funklende stjernehimmel over jer. Udendørs finder I også sommerhusets sauna, hvor I kan lade batterierne op.
Der er altså masser af underholdning lige uden for døren, men har I lyst til at variere dagene lidt, ligger både Vesterhavet og Søndervigs centrum kun kort vej væk. Der er blot 800 meter til den kilometerlange sandstrand, og feriebyen Søndervig befinder sig få minutters kørsel væk.