« Tilbage

Skønt feriehus til familieferien ved Vejers Strand

Katalognr.: 50175

Mosevej 4A, Vejers

I hjertet af sommerhusområdet Vejers Strand ligger dette skønne feriehus på Mosevej 4A. Her kan op til 8 personer nyde en dejlig ferie i gode og rolige omgivelser. Sommerhuset har 2 badeværelser, hvoraf det ene er indrettet med spabad og sauna ? Perfekt til afslapning og velvære efter en god gåtur ved Vesterhavet, der ligger 800 meter herfra.

8-personers sommerhus med brændeovn, spabad og sauna

I sommerhuset vil I føle jer hjemme, med det samme I træder ind ad døren. Samlingsrummet er det rummelige alrum, der består af køkken, spiseplads og stue i ét. Her er loft til kip, og det store sydvendte vinduesparti skaber et godt lysindfald til rummet.

Der er danske tv-kanaler i sommerhuset, så efter en begivenhedsrig feriedag kan I slå jer ned i sofaen og nyde en hyggelig aften med film og popcorn. I stuen sørger brændeovnen for en ekstra hyggelig feriestemning og naturligvis også en god varme på en kølig efterårsdag.  I kan med fordel også benytte jer af den energibesparende varmepumpe til et behageligt indeklima.

Sommerhuset har 2 badeværelser, der begge er med gulvvarme. Det ene er indrettet med spabad og sauna, så her er der virkelig lagt op til afslapning og velvære. Der findes intet bedre end en tur i det boblende, varme vand efter en frisk gåtur langs Vesterhavet.

Der er 4 soveværelser i feriehuset. Heraf er der 3 med en dobbeltseng, og på det sidste værelse er der 2 enkeltsenge.

I sommerhusets entré finder I både vaskemaskine og tørretumbler, så der er mulighed for vask af lidt tøj eller håndklæder i løbet af ferien.

Børnevenlig plænegrund med sandkasse og gynge

Sommerhuset ligger på en fin plænegrund, hvor børnene har god plads til sjov og leg. Til de yngste er der en sandkasse og et gyngestativ.

Sommerhusets terrasse er delvist overdækket og indbyder til mange gode stunder med hele familien på de varme sommerdage. På terrassen står havemøbler og liggestole klar til jer. Feriedagen kan afsluttes med en lækker middag tilberedt på sommerhusets grill, der nydes, mens morgendagens ferieaktiviteter planlægges.

Gåture ved Vesterhavet

Vejers Strand ligger i naturskønne omgivelser mellem Blåvand mod syd og Henne Strand mod nord. Fra sommerhuset er der blot 800 meter til Vesterhavet, hvor store som små kan få mange timer til at gå. Vandet er et besøg værd året rundt, og her kan I blandt andet samle muslingeskaller og rav, flyve med drager eller gå en lang tur med fødderne i vandkanten.

Der er 500 meter til nærmeste indkøb, og det kan også anbefales at køre en tur til Blåvand eller Henne Strand, hvor I finder et bredt udvalg af lokale butikker, hvis I er til lidt shopping.

Faciliteter

  8 Antal personer
   Husdyr ikke tilladt
  500 m Afstand til indløb
  800 m Afstand til strand
Sauna
Opvaske-maskine
Ikke-ryger

Øvrige faciliteter

Om huset

  Grundareal: 1350 m²
  Husareal: 119 m²
  Byggeår: 2007
  Indkøb: 500 m
  Hav: 800 m
  Personer: 8
  Soveværelser: 4
  Enkeltsenge: 2
  Dobbeltsenge: 3
  Brændeovn
  Vaskemaskine
  Opvaske-maskine
  Tørretumbler

Rum

Køkken:
  Køleskab
  Ovn
  Mikroovn

Badeværelse:
  Badeværelser: 2
  Sauna

Underholdning

  Internet
  Radio
  Tyske TV kanaler

Udendørs

  Liggestole
  Grill

Betingelser

På ankomstdagen kan nøglen hentes på vores kontor senest kl. 15. Ofte er husene tidligere klar til indflytning, kom gerne ind og spørg om jeres hus er klar. Afrejsetidspunktet er senest kl. 10 eller kl. 9, hvis der er booket slutrengøring.

Beliggenhed

Book huset
Ugekalender 2025
51
DKK
5.487
52

Varighed

Valgte periode: Uge
-
Pris: Book dette hus »
Kontakt  Ring mig op

Lignende huse

Aarrildsøvej 18
Vejers
Pris fra 14.917 DKK
Se mere
Kratvej 13
Vejers
Pris fra 6.437 DKK
Se mere
Snogevej 16
Vejers
Pris fra 6.727 DKK
Se mere
Torskevej 24
Vejers
Pris fra 6.723 DKK
Se mere