Tag familien med på en hyggelig ferie i dette dejlige sommerhus på Risbjergvej 39 på Lodbjerg Hede. I det firestjernede sommerhus med udebruser kan I få en pause fra hverdagens stress og jag i skønne naturomgivelser.
Når I holder ferie i dette firestjernede sommerhus i Risbjergvej 39, er der lagt op til mange dejlige feriestunder for hele familien. Alrummet, der forener køkken, stue og spiseafdeling, er sommerhusets hjerte, og det danner rammen for mange hyggelige stunder.
Her kan I tilbringe tid sammen med både at lave mad, spille spil og se film. Takket være Chromecasten kan I streame jeres yndlingsfilm og -serier på ferien. Hvis I vil fuldende den hyggelige stemning, kan I tænde op i brændeovnen, der samtidig giver jer ekstra varme ? ellers sørger den energivenlige varmepumpe for gode temperaturer i feriehuset.
Fra stuen kan I kravle op på en hems, der bliver et sikkert hit hos børnene. På hemsen er der sovepladser, og ellers finder I også sovepladser i sommerhusets 3 soveværelser. 2 af soveværelserne er indrettet med dobbeltseng, mens det tredje er indrettet med en etageseng.
Sommerhuset ligger på en mere end 2.100 kvadratmeter stor grund, hvor der er masser af plads til hele familien. Grunden er afskærmet af høje træer, så I kan nyde ferien udendørs helt ugeneret. Udendørs er der også en udebruser, I kan skylle jer under. Denne udebruser kan i benytte fra april til november.
Udenfor finder I desuden en delvist overdækket terrasse, som I kan rykke ud på, når ferievejret er godt. Sæt jer godt til rette i havemøblerne og slap af i løbet af dagen. Til aften kan I tænde op i grillen og nyde en lækker middag på terrassen i det lune sommeraftensvejr.
Få kilometer fra sommerhuset på Lodbjerg Hede ligger feriebyen Søndervig. Her er der flere indkøbsmuligheder i både supermarked og specialbutikker. I kan også tage ud at spise på en af byens lækre spisesteder.
På de varme sommerdage er der intet som en frisk dukkert i Vesterhavets bølger. I har 2,6 kilometer til den nærmeste strand, hvor I kan få jer en kølig dukkert eller gå en lang tur langs stranden.