På Vesterballevej 34 i Blåvand står dette firestjernede sommerhus klar til jeres næste ferie. Med plads til 6 personer er det et oplagt feriehus til en familieferie eller en ferie for vennegruppen. Har i små familiehunde, kan i tage op til 2 med på jeres ferie. Sommerhuset rummer en lys og stilfuld indretning, og derudover byder feriehuset på både sauna og udespa til afslappende feriestunder.
Sommerhuset på Vesterballevej 34 i Blåvand er blevet renoveret i 2020, og når I træder indenfor, vil I hurtigt opleve den lyse og stilfulde indretning, der sætter rammerne for jeres ferie.
Det store indendørs højdepunkt finder I på det ene af de 2 badeværelser i sommerhuset. Her har I nemlig adgang til en skøn sauna, hvor I kan forkæle jer selv med ekstra afslapning på ferien i saunaens dejlige varme.
Sommerhusets køkken og spisestue er samlet i alrummet. I køkkenet kan I gå sammen om at lave god mad, men I kan også nyde hinandens selskab, selvom nogle står i køkkenet, mens andre sidder omkring spisebordet. Køkkenet er desuden udstyret med opvaskemaskine, så I slipper for at tage opvasken efter madlavningen.
Desuden byder sommerhuset på en skøn stue, hvor I kan samles til hyggelige stunder i sofaen foran tv?et med en god film. Mens I ser fim, sørger brændeovnen for, at feriestemningen er helt i top med sin knitren og varme.
På sommerhusets udeområde kan I se frem til masser af afslapning i solen og den friske luft. På terrassen står en skøn udespa klar til jer, hvor I kan nyde dejlige, afslappende stunder i det varme vand under den åbne himmel ? det er altså intet mindre end fantastisk!
I har desuden havemøbler og liggestole til rådighed, så I kan sætte jer godt til rette på en plads i solens varme stråler. Når aftenen melder sin ankomst, kan I gøre klar til en lækker middag, som I kan tilberede på gasgrillen og nyde på terrassen.
På jeres ferie i Blåvand har I mange dejlige oplevelser i vente. I skal selvfølgelig en tur til det fantastiske Vesterhav, der indbyder til raske gåture og friske dukkerter. Fra feriehuset er der 3 kilometer til Vesterhavet og de smukke sandstrande.
I Blåvand har I også mulighed for at besøge det vestligste punkt i Danmark, nemlig Blåvandshuk fyr. Når I besøger fyret, kan I gå op ad fyrets 170 trappetrin, og fra toppen venter jer en skøn udsigt over havet og området.