På Vestervang 3 finder I dette skønne feriehus med et areal på hele 103 kvadratmeter. Med 3 soveværelser egner huset sig perfekt til familien, vennerne eller kæresteparret. Huset er omgivet af Houstrups smukke natur, og de høje træer sørger for, at I helt uforstyrret kan nyde feriedagene med dem, I holder af.
De lyse omgivelser får rummene til at virke endnu større og mere indbydende, og det åbne køkken er perfekt, når der sammen skal tilberedes lækre feriemåltider. Opvaskemaskinen sørger for, at I har så lidt huslige pligter som muligt, og i stedet kan nyde fridagene fuldt ud.
I de to fine stuer er der god plads til, at I alle kan samles om en god film eller spille et spil rundt om spisebordet, mens der bliver drukket en friskbrygget kop kaffe eller en varm kop kakao foran den varme brændeovn på en kold og blæsende regnvejrsdag.
På den åbne terrasse, der omgiver hele huset, kan I nyde solen dagen lang og slænge jer i liggestolene, mens børnene går på opdagelse blandt træerne. Om aftenen kan I tænde op i husets grill og drikke et glas rødvin, mens feriestemningen spreder sig, og selv i dårligt vejr er der mulighed for at nyde et lækkert måltid fra grillen, eftersom terrassen er delvist overdækket.
Den store græsplæne er god til leg, og her kan de aktive samles om et spil fodbold, mens resten ser på fra terrassen. Til de mindste feriegæster er der sørget for ekstra underholdning i form af en sandkasse i haven.