Find dit sommerhus

Ophold:   
Flere søgemuligheder Færre søgemuligheder
huse passer på din søgning

Bjerregård Syd

I Bjerregård Syd får du natur for alle pengene. Nyd det mangfoldige dyreliv med rådyr og fugle både på stranden og på heden eller hop på cyklen og besøg den hyggelige landsby Nymindegab ved bunden af Ringkøbing Fjord. Det er her i udkanten af Nymindegab du finder områdets mest elskede panoramaudsigt over Bjerregårds fantastiske klitlandskab samt det lille hyggelige fiskerleje ved fjorden, hvor de gamle ”esehuse” minder os om, hvordan fiskerierhvervet så ud i gamle dage.


Find dit sommerhus

Viser 1-10 af 1546 huse
Ny søgning

Dejlige ferieminder ved Vesterhavet og Ringkøbing Fjord

Bjerregård Syd er det sydligste område på den 40 kilometer lange landtange Holmsland Klit. Her er naturen utrolig smuk og nærmest uberørt og derfor helt ideelt, hvis du ønsker fred og ro i ferien. Der er ikke langt ned til Vesterhavet og den dejlige sandstrand, der hvert år tiltrækker og imponerer begejstrede feriegæster. I området finder du også flere smukke, fredede hedearealer, som kan nydes på hyggelige cykel- og gåture på naturstien eller måske direkte fra feriehusets terrasse. Og her har du også chancen for at møde en ræv, en hare eller et rådyr.

I Bjerregård Syd finder du også et af de smukkeste steder ved Ringkøbing Fjord. Her danner det stille blå vand omgivet af tætstående siv med svanereder og klitterne i baggrunden et flot og nærmest idyllisk syn. Her har du god mulighed for at hygge dig med en picnickurv, fiske eller sejle en lille tur i kano.

Øst for Bjerregård Syd finder du fuglereservatet Tipperne, som er et stort yngle- og rasteområde for en lang række trækfugle, og det er ikke kun fugleentusiasterne, der bliver begejstret over at opleve de mangle forskellige fugle og den smukke natur.