Trænger den lille familie eller kæresteparret til en afslappende ferie? Dette sommerhus på Bjergbovej 20 i Blåvand er det oplagte valg! Feriehuset, der er renoveret i 2020, rummer plads til 4 personer, og på terrassen finder I et lækkert vildmarksbad.
Sommerhuset på Bjergbovej 20 har et dejligt udeområde, hvor der er noget for hele familien. Højdepunktet er uden tvivl det skønne vildmarksbad på terrassen, hvor I kan blive forkælet med masser af afslapning under åben himmel.
På terrassen har I desuden både havemøbler og liggestole, som I kan sætte jer til rette i på et godt spot i solen. Vil I hellere sidde i skygge, er der også mulighed for det under terrassens overdækkede dele. I kan også tilbringe de lune ferieaftener på terrassen med god mad på grillen.
I haven er der selvfølgelig tænkt på feriens yngste gæster, hvor der står både en sandkasse og et gyngestativ klar til dem. Derudover er der også fodboldmål i haven, så I kan få gang i en fodboldkamp eller to på ferien.
I sommerhuset er rammerne sat for en dejlig ferie. Feriehuset har en hyggelig og komfortabel indretning, hvor I virkelig kan slappe af og mærke feriestemningen. I alrummet, hvor køkken, stue og spiseafdeling er samlet, er der mulighed for mange dejlige feriestunder. Her sørger brændeovnen for at fuldende feriestemningen.
Feriehuset, som er renoveret i 2020, har 2 gode soveværelser, der begge er indrettet med dobbeltseng. Derudover er der et badeværelse med gulvvarme. Fra badeværelset er der desuden direkte udgang til terrassen.
En energivenlig varmepumpe sørger for, at I har gode temperaturer i sommerhuset uden de store omkostninger. I sommerhuset har I desuden opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, der letter det praktiske husarbejde for jer.
Når I holder ferie i sommerhuset på Bjergbovej 20, har I ikke langt til centrum af Blåvand. I feriebyen kan I klare ferieindkøbene i supermarkederne og specialbutikkerne. I kan også slå et smut forbi et af byens gode spisesteder, når I selv vil slippe for at lave mad.
Desuden har I kun 2 kilometer til Vesterhavet og de smukke sandstrande, der fortsætter, så langt øjet rækker. Uanset hvordan vejret arter sig, er en tur til Vesterhavet det hele værd.
I Blåvand er der også flere gode udflugtsmål. Blandt andet er der Blåvandshuk fyr, som er Danmarks vestligste punkt. Fra fyrets top kan I nyde en udsigt over Vesterhavet og det smukke landskab. Ellers er Blåvand Zoo også et oplagt udflugtsmål, hvis I har børn med på ferien.