Er I en vennegruppe eller en stor familie, der er på udkig efter et sommerhus til jeres næste ferie, så bør I tage et kig på dette fine sommerhus i Søndervig. I det moderne sommerhus på Hjelmevej 155 kan I samle op til otte personer til en ferie, hvor I kan slappe af i spa og sauna. Desuden kommer I til at holde ferie kun 700 meter fra Vesterhavet.
Sommerhuset på Hjelmevej 155 i Søndervig er bygget i 2022, og når I træder indenfor, bliver I mødt af en moderne indretning, som I uden tvivl vil føle jer hjemme i! Her lukker ovenlysvinduer og store vinduespartier masser af lys ind, som er med til at skabe den helt rette ferieatmosfære.
Alrummet, der forener køkken, stue og spiseplads, udgør hjertet i det 155 kvadratmeter store feriehus. Her kan I samle hele ferieflokken til hyggelige feriestunder, som brændeovnen fuldender med sin knitren i baggrunden.
Efter en skøn feriedag er det tid til at søge mod sommerhusets soveværelser, så I kan samle ny energi til næste dag. I sommerhuset venter jer fire soveværelser med dobbeltsenge, som I kan få jeres skønhedssøvn i. Takket være gulvvarmen i soveværelserne, stuen og på badeværelserne kommer I ikke til at fryse tæerne.
I det skønne feriehus kan I se frem til masser af afslapning i løbet af ferien. Her venter jer nemlig både en skøn spa og en dejlig sauna, der står klar til at forkæle jer med mange afslappende timer, hvor I kan få ladt batterierne op igen.
Sommerhuset byder på et dejligt udeområde, og her kan I nyde mange skønne stunder i det fri i løbet af jeres ferie. Her er der havemøbler og liggestole til jer, som I kan finde jer til rette i på en god plads, hvor I kan slappe af i solen. Noget af terrassen er desuden overdækket og afskærmet, så her kan I altså sidde i ly og læ, hvis vejret ikke er i top.
På terrassen venter jer også en udebruser, som I kan skylle jer under. Hvis I har været en tur ved Vesterhavet, kan I skylle tæerne under udebruseren for at få det sidste sand af. I vil kunne benytte jer af udebruseren i perioden april til november.
Der er også tænkt på feriens yngste gæster. På sommerhusets udeområde er der nemlig en sandkasse til dem, hvor de kan bygge nogle flotte sandslotte.
Om aftenen kan I samle jeres ferieflok på terrassen til en lækker middag, som I kan tilberede på sommerhusets gasgrill.
Fra sommerhuset på Hjelmevej 155 er der kun en afstand på 700 meter til stranden og det skønne Vesterhav, som I kan gå til på kort tid. Om det er vinter, forår, sommer eller efterår, så er det helt sikkert værd at tage en tur til Vesterhavet.
Når I skal klare jeres indkøb i løbet af ferien, er der flere specialbutikker samt et supermarked i Søndervig, som I kan besøge. Der er 1,3 kilometer til den nærmeste indkøbsmulighed fra jeres ferieadresse.