Dette dejlige, klassiske feriehus med stråtag og hems har en skøn beliggenhed ikke langt fra vandet. Sommerhuset er det ideelle valg for dig, som ønsker et klassisk sommerhus, indrettet i en personlig stil men med omtanke for, hvad du som feriegæst har brug for under din ferie.
Feriehuset er praktisk indrettet, så du får det meste ud af pladsen i huset. Køkkenet er veludstyret med køleskab med fryseboks, fryser og microbølgeovn. Køkkenet er desuden centralt placeret i huset, og stuen emmer af hygge og afslapning med sin klassiske og gedigne møblering.
Fra stuen er der adgang til en lille hems med sofa og bord. Her kan børnene hygge sig med ?hulestemning?, mens I slapper af i stuen. Eller du kan bruge hemsen som et ?helle?, hvor der er ro og fred til fordybelse og en god bog.
Feriehuset har ikke bare én men hele to afskærmede terrasser, som begge har godt udsyn til det grønne område, som hører til huset. Her er der masser af plads til at boltre sig på med boldspil og leg.
Feriehuset ligger i det rolige og naturskønne område Klegod tæt ved stranden og Vesterhavet. Det giver dig og din familie mulighed for dejlige vandreture langs vandet, hvor I kan mærke blæsten i håret og få ro til krop og sjæl.
Feriehuset ligger godt 10 minutters kørsel fra Hvide Sande mod syd og Søndervig mod nord. Begge feriebyer byder på masser af spændende aktiviteter og seværdigheder for både børn og voksne. Er du til shopping, er der desuden et stort udvalg af spændende butikker.