Blandt skovens dyr og de høje træer står dette fine sommerhus og venter på jer. De røde brædder og den smukke natur i baggrunden maler et idyllisk billede af en vaskeægte sommerhusferie i dejlige og rolige omgivelser. Her kan I helt sikkert holde en skøn feri
Det hyggelige træsommerhus på Rohdesvej 10 er perfekt til en familie eller et par venner, og hunden er også velkommen her. Huset er hyggeligt indrettet med et stort vinduesparti i stuen, der giver et fint lysindfald, og et dejligt, delvist åbent køkken ind til stuen.
Der er tænkt på det hele, også det praktiske, og i bryggerset finder I en vaskemaskine, så det snavsede tøj hurtigt kan blive klar til brug igen efter en dejlig dag i den grønne natur. Der er også et gæstetoilet, så I slipper for lange køer om morgenen.
Der er selvfølgelig ikke kun fokus på det praktiske her. I det store badeværelser finder I nemlig en sauna og et spabad, som gør ferien ekstra luksuriøs. Her kan I helt sikkert tilbringe nogle skønne, afslappende aftener eller få varmen på de kolde dage.
Fra køkkenet går turen ud på den hyggelige morgenterrasse, og derudover har I også en stor, åben terrasse, hvor I rigtig kan smide benene op og nyde dagen og feriefreden i liggestolen.
Den store have er en skøn legeplads for både hundene og børnene, som også kan få glæde af gyngestativet. Der er også god plads til et spil bold for dem, der ikke kan sidde stille ? store som små feriegæster.
Især de dejlige lune sommeraftener lægger op til en rigtig grillaften på terrassen, og grillen står selvfølgelig klar til fri afbenyttelse. Få en god snak over aftensmaden, og nyd den stille sommeraften, mens solen langsomt forsvinder bag træerne.