I udkanten af feriebyen Henne Strand ligger dette flotte 4+ stjernede feriehus. Huset er i 2020 blevet renoveret, og det er bare perfekt til jeres ferie med op til 8 personer. Velindrettet med alle vigtige hvidevarer, 2 badeværelser og både sauna og spa har sommerhuset på Tranebærvej 2 alle ingredienser til en dejlig afslappende ferie.
Med 2 badeværelser og 5 gode soverum, hvoraf 4 ligger i stueetagen og har dobbeltsenge, og det sidste er på 1. sal, er det superbekvemt at holde ferie i dette lækre sommerhus.
Køkkenet, der er stort, flot og moderne, indbyder til fælles madlavning. Efterfølgende kan der slappes af i de bekvemme møbler i stue-alrummet ? hvor især de to lænestole er perfekte til at trække sig tilbage med den nyeste krimi eller avisen og lidt lækkert til ganen.
Udover gullvarmen i køkken-alrummet kan hyggefaktoren på kolde efterårsdage forstærkes ved at tænde op i brændeovnen, og efter en frisk tur på stranden kan I forkæle jer selv med en tur i saunaen eller 2-personers-spaen. Håndklæderne er hurtigt friskvaskede igen, da feriehuset både er udstyret med vaskemaskine og tørretumbler.
Rundt om det smukke sorte feriehus med græstag snor en stor lækkert terrasse sig. Her er masser af plads og de passende møbler til at dase i solen eller samles til en lækker grillet middag. Den store grund er beskyttet med et dige, og her kan der leges. En trampolin, et par fodboldmål og et gyngestativ sørger for, at børnene aldrig keder sig.
Bilen, cykler og barnevognen står trygt i feriehusets carport.
Fra jeres feriehus på Tranebærvej 2 er der kun en kort gåtur til Henne Strands butikker og spisesteder. Også stranden kan nås på gåben ? ned mellem sommerhusene over klitterne, og så kan I hoppe i de blå-grønne bølger. Hjemturen kunne være gennem byen med et lille stop ved det berømte gule ishus.
Rundt om Henne tilbydes der mange fritidsaktiviteter i den smukke natur. Cykel rundt om Filsø, spil golf på de grønne bakker eller gå på svampejagt i Blåbjerg Plantage.