Er I en stor familie, eller 2 mindre familier der ønsker at holde ferie i et poolhus sammen? Så vil poolhuset på Fyrrealle 19 på Lodbjerg Hede, helt sikkert være et godt valg for jer. Her er alt hvad I har brug for, for at I kan holde en dejlig ferie sammen. Feriehuset er delt op, med henholdsvis 2 værelser og 1 badeværelse i den ene ende, og med 3 værelser og 1 badeværelse i den anden ende. I begge badeværelser er der gulvvarme, så her skal I ikke bekymre jer om kolde fødder.
Sommerhuset har med sine 198 kvadratmeter plads til 10 personer, og jeres 2 hunde. Sommerhuset har med sin lyse og behagelige indretning, sat rammerne for en afslappende familieferie i skønne omgivelser. Poolhuset bliver opvarmet af en energibesparende luft til luft varmepumpe, som også bidrager til et godt og behageligt indeklima.
Stue og køkken ligger i direkte forbindelse med hinanden, så her kan I være sammen, uanset om I står i køkkenet og tilbereder et lækkert måltid mad, eller om I sidder i sofaen foran brændeovnen og ser en god film. I køkkenet har i en opvaskemaskine til rådighed, så I ikke skal tænke på opvasken, når I holder ferie.
I sommerhuset finder I hele 5 gode soveværelser, hvoraf 3 af soveværelserne er indrettet med en dobbeltseng, 1 er indrettet med to enkeltsenge og det sidste soveværelse er indrettet med en køjeseng.
Går I over i pool-afdelingen, har i her mulighed for mange timers sjov og hygge. Udover den store pool, finder I også her en spa og sauna, så I har mulighed for at blive varmet godt igennem.
Poolhuset råder også over en vaskemaskine og tørretumbler, så I kan få frisket jeres håndklæder op i løbet af jeres ferie.
Dette poolhus råder over hele 4 terrasser i flere forskellige størrelser, så her er altid mulighed for at fange solen, når den er fremme. På sommerhusets største terrasse har i alle mulighed for at sidde i de behagelige havemøbler, og nyde et lækkert måltid, lavet af feriens grillmester på grillen. Er I til solbadning, er det oplagt at lægge sig ud på sommerhusets tilhørende solsenge, og bare slappe helt af, og nyde i har ferie.
Til børnene er der sandkasse, gynge og trampolin til rådighed, så her er gode aktiviteter til dem.