« Tilbage

Familievenligt sommerhus på Lodbjerg Hede på dejlig naturgrund

Katalognr.: KW1379

Rørsangervej 40, Lodbjerg Hede

Trænger familien til et afbræk fra hverdagen, hvor I kan slappe af og smække fødderne op? Så skulle I tjekke ind i sommerhuset på Rørsangervej 40 på Lodbjerg Hede. Her er der plads til 6 personer samt en enkelt hund, og rammerne er sat for den ultimative familieferie med hygge i højsædet.

Rørsangervej 40 ? stilfuldt indrettet sommerhus med personlighed

Så snart I træder ind ad døren på Rørsangervej 40, vil I blive mødt af en rolig og hyggelig atmosfære. Der er ingen tvivl om, at I hurtigt vil føle jer hjemme i det stilfuldt, indrettede sommerhus, hvor der hersker en afslappet stemning. Og med den knitrende brændeovn i baggrunden på de kolde dage, vil I hurtigt blive hensat i en dejlig feriestemning.

Sommerhuset er lyst og indbydende, hvilket blandt andet skyldes det høje loft til kip og de store vinduespartier, der slipper solens stråler indenfor. De lyse nuancer går videre i sommerhusets interiør, hvor det også krydres med stænk af cerise farveklatter i både tekstiler og dekor.

Der findes i alt 4 værelser i sommerhuset. I kan derfor uden problemer invitere bedsteforældrene med på jeres ferie. 3 af værelserne er indrettet med dobbeltsenge, mens det sidste værelse består af 2 enkeltsenge. Vægge og lofter på værelserne er ligesom resten af sommerhuset beklædt med lyse paneler, der bidrager til den hyggelige sommerhusstemning. Herudover har sommerhuset et skønt badeværelse med bruseniche og opvarmet gulv.

Dejlig naturgrund for børnene med udebruser, sandkasse og gyngestativ

Den smukke naturgrund udgør på alle måder den perfekte ramme for leg og aktivitet i ferien. Ikke alene ligger den behagelig ugeneret, men haven byder også på mange udfoldelsesmuligheder for familiens yngste. Foruden en stor græsplæne består haven af hyggelige rum, hvor børnene kan boltre sig. I finder også et gyngestativ og en sandkasse på grunden, der med garanti vil vække stor begejstring hos de små.

Fra sommerhusets terrasse har I et godt udsyn til legeområdet, således I kan holde børnene under opsyn, mens I selv opholder jer på terrassen. Terrassen består af flere små kroge, er delvist overdækket og bugter sig langs sommerhuset, så I kan flytte jer rundt i løbet af dagen, i takt med at solens placering ændrer sig. I kan med fordel benytte jer af udebruseren, hvis I trænger til at blive kølet lidt ned. Udebruseren kan tages i brug fra april til november måned. På terrassen er der gode havemøbler og behagelige liggestole til rådighed, og det er derfor oplagt at slå benene op og nyde solens stråler eller læse en god bog i disse skønne omgivelser. Når aftenen så småt går på hæld, kan I tilberede jeres aftensmad på grillen og nyde hinandens gode samvær.

Beliggenhed tæt på badeby og gammel købstad

Fra Rørsangervej 40 er der kun 1.600 meter til det brusende Vesterhav, hvor der er rig mulighed for en forfriskende dukkert året rundt. Derudover ligger den nærmeste indkøbsmulighed blot 2.100 meter fra adressen.

Beliggenheden er ideel, da både den charmerende købstad Ringkøbing og den populære ferieby Søndervig er inden for kort rækkevidde. Her finder I et væld af restauranter, caféer og gode shoppingmuligheder.

 

Faciliteter

  6 Antal personer
  1 Husdyr tilladt
  2100 m Afstand til indløb
  1600 m Afstand til strand
Opvaske-maskine
Ikke-ryger

Øvrige faciliteter

Om huset

  Grundareal: 2365 m²
  Husareal: 84 m²
  Byggeår: 2004
  Renoveret: 2017
  Indkøb: 2100 m
  Hav: 1600 m
  Personer: 6
  Soveværelser: 4
  Enkeltsenge: 2
  Dobbeltsenge: 3
  Børnestole: 1
  Dyr
  Brændeovn
  Vaskemaskine
  Opvaske-maskine
  Tørretumbler

Rum

Køkken:
  Køleskab
  Ovn
  Mikroovn

Badeværelse:
  Badeværelser: 1

Underholdning

  Internet
  CD-afspiller
  DVD-afspiller
  Radio

Udendørs

  Liggestole
  Grill

Betingelser

På ankomstdagen kan nøglen hentes på vores kontor senest kl. 15. Ofte er husene tidligere klar til indflytning, kom gerne ind og spørg om jeres hus er klar. Afrejsetidspunktet er senest kl. 10 eller kl. 9, hvis der er booket slutrengøring.

Beliggenhed

Book huset
Ugekalender 2025
46
DKK
3.857
47
48
49
50
51
52

Varighed

Valgte periode: Uge
-
Pris: Book dette hus »
Kontakt  Ring mig op

Lignende huse

Opstrupsvej 58
Klegod
Pris fra 7.737 DKK
Se mere
Klitdalen 15A
Houvig
Pris fra 8.567 DKK
Se mere
Hjelmevej 155
Søndervig
Pris fra 7.767 DKK
Se mere
Lodbergsvej 58
Søndervig
Pris fra 7.617 DKK
Se mere